by FashionArena.net
26. juli 2010 01:27
Ja, overskriften siger jo i sig selv det hele, men altså, H&M's efterårskollektion for den kommende sæson er kommet online - og rigtig mange af jer har sikkert også allerede modtaget kataloget. Som altid kan kataloget godt virke lidt kedeligt ved første gennemkigning, men ved 2., 3., og 4. gennemkigning finder man pludseligt flere og flere perler imellem alle tingene. Deres katalog-varer er ofte basisting, og dét gør H&M altså rigtig godt. I år har de fokuseret på pudder- og jordfarver, så alle dem der elsker brun, grå, sort, sart, sart lyserød, og alt hvad der ellers er af støvede nuancer, se at hoppe ind på hm.com og kig på deres fine basis ting.


Normalt plejer H&M også at have et par spændende cocktailkjoler (eller bare almindelige kjoler) i deres katalog, men i år har de ikke fornyet sig så pokkers meget - Der er en helt klassisk kjole, som vel egentligt godt kan kaldes for en cocktailkjole, men modellen så vi i butikkerne allerede ved sidste jul (december 2009), så det er faktisk kun farverne de har opdateret - men, de har dog ikke helt glemt de kjole-elskende tøser derude, for der er da en rigtig fin sag som den prikkede med en lækker stor sløjfe!
