by FashionArena.net
3. august 2010 22:10
Ja, fall/winter 2010 kollektionerne blev jo præsenteret for noget tid siden efterhånden, men man orker ikke rigtigt at kigge på vintertøj når vejret opfordrer til florlette kjole og korte denimshorts. Men der har jo været lidt skyer på himlen de sidste par dage, og jeg tænkte derfor at det var det helt rigtige tidspunkt at skrive om en trend, som jeg på en side synes er fed, på den anden har svært ved at forstå.
Sort læder har jo været en del af modebilledet i lang tid, og kernelæder var rigtig, rigtig stort for nogle år siden (og er stadig at finde rundt omkring), men noget som jeg ikke umiddelbart tror vi har set før, i så stort omfang er rødt læder.
Rødt læder skriver jeg - og de fleste får sikkert nogle helt forfærdelige associationer. Men, men, men, jeg har da samlet ldit eksempler på rødt læder som kan se super stilet og lækkert ud, bare se på Ann Demeulemeester, Balmain og Bottega Veneta herunder:


Jeg synes især at Balmain's brug af det røde læder det til bar bukser som så styles med en helt fantastisk gammeldags uniformsjakke er et super fedt look, og med en helt enkel sort tshirt inden under, tror jeg godt at det ville kunne fingere til hverdag. Ann Demeulemeester's røde læderjakker synes jeg umiddelbart er sværere at gå til, og især den første (som jeg synes minder om en regnjakke) har jeg svært ved at se for mig på almindelige mennesker.
Men det bliver rigtig spændende at se, om det er noget highstreetbutikkerne og de danske kvinder tager til sig - jeg synes tit at rød har svært ved at slå igennem her i Skandinavien.